Tomatdyrkning / Tips til private tomatdyrkere


 

  • Tomatfrøene sås omkring 1. december.

  • Inden jul udsættes de 230.000 tomatplanter i drivhusene.

  • Når tomatplanterne begynder at blomstre sidst i januar, indsættes humlebier til bestøvning. Når humlebierne søger efter pollen, overføres støvet til tomatblomstens griffel.

  • Tomatplanterne passes omhyggeligt. Sidst i marts plukkes de første Cherry-tomater og 1. april plukkes alm. tomater og Cocktail-tomater. Tomaterne plukkes frem til starten af november måned.

  • Under vækstperioden bliver planterne op til 10 m. lange.

  • Biologisk bekæmpelse bruges udelukkende som bekæmpelse af skadedyr "på naturens egen måde". Dette betyder, at de naturlige fjender for skadedyr opfostres af firmaer, hvorefter de udsættes på tomatplanterne. Her lægger de eksempelvis æg i skadedyrets æg/larver eller ved direkte angreb på skadedyret.
    Rødt spind er svært at bekæmpe, med hvide fluer, minerfluer, uglelarver mv. går denne bekæmpelse meget fint.
    Dette er et vigtigt element i trygheden omkring Varpelev Tomater.

  • Vandingsvandet hos Varpelev Tomater blandes altid med gødning, dvs. både makro- og mikro-ernæringsstoffer blandes i nøje balance. PH'en i vandet styres også præcist af hensyn til optagelsen af mikroernæringsstoffer.
    Det rene vandingsvand kommer fra Stevns undergrund, hvori der også findes nødvendige sporstoffer, dertil ligeledes lidt makroernæringsstoffer.

  • I 1992 fik Varpelev Tomater Miljøprisen fra SID Gartnernes Landsklub.


Tips til private tomatdyrkere

 

  • Sørg for god luft-adgang omkring tomatrødder eks. med spagnum, halm mv.

  • Tomater bør have ret meget kalium bade af hensyn til farve, smag og holdbarhed.

  • I stille vejr - knips på blomsterklasen sidst på formiddagen af hensyn til bestøvning.

  • Vand kun ganske lidt i gråvejr, men meget i stærk sol.
    Reduceret vanding øger smagen! God fornøjelse.